BIOMASSE Bioenergi - en falsk løsning på klimaudfordringerne
Når regeringen i forhandlinger om en ny energiaftale lægger så stor vægt på biomasse til el- og varmeproduktionen, overses de enorme problemer, der er med bioenergi. Bioenergi er langt fra den rene løsning på klimaudfordringen, som regeringen lægger op til. For omstillingen til fossilfri energiforsyning giver ikke en tilsvarende reduktion af CO2-udledninger.
Det er klimamæssigt set en risikabel affære at erstatte fossile brændstoffer med biomasse til el- og varmeproduktionen. For hvis vi inddrager de samlede emissioner fra produktionen af bioenergi, ville billedet langt fra se så grønt ud, som regeringen fremstiller det.
- Regeringen er ved at handle en energiaftale på plads, uden at den er koblet sammen med en klimaplan. Og ved at satse så kraftigt på bioenergi, der helt fejlagtigt får lov til at figurere som en CO2-neutral energikilde, flyttes fokus fra behovet for langt større energibesparelser end dem, som regeringen foreslår det i planen 'Vores Energi'. Det er mildt sagt bekymrende, lyder det fra Bente Hessellund Andersen fra NOAHs landbrugs- og fødevaregruppe.
Biomasse er ikke CO2-neutralt
Regeringen skriver i 'Vores Energi', at planens initiativer frem til 2020 vil resultere i en reduktion af drivhusgasudledninger på 35 procent i forhold til 1990. Men dette forudsætter, at afbrænding af biomasse skulle være CO2-neutralt. Men det er det ikke, og omstillingen til fossilfri energiforsyning vil ikke give en automatisk reduktion af CO2-udledninger.
Man kan risikere, at de udledninger, der sker som følge af skovhugst, ændret arealanvendelse og indirekte ændringer i arealanvendelsen, ikke medregnes noget sted, når de globale udledninger opgøres. Det er nemlig ikke alle lande, der medregner disse emissioner. Samtidig vil et meget højt forbrug af biomasse til el- og varmeproduktion kræve øget import og dermed beslaglægge andre landes ressourcer.
- Argumentet for at anvende biomasse i kraftvarme-sektoren har i en del år været, at vi har brug for en energikilde, der kan supplere sol og vind. Men det er jo ikke det, som regeringen stiler imod. Udbygningen med biomasse sker ikke parallelt med udbygningen med sol og vind. Regeringen er i gang med en storstilet udskiftning af kul med biomasse, og dermed erstattes én problematisk energikilde med en anden, siger Bente Hessellund Andersen.
Mere skov og mindre kød
Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komite konkluderer på linje med en række andre eksperter, at det kun er, hvis kulstofpuljen kan bevares eller øges på de arealer, hvor man etablerer en energiproduktion, at vi kan tale om, at afbrænding af biomasse er CO2-neutralt. I en dansk kontekst vil det kræve, at vi etablerer skov på marker, der nu står med enårige foderafgrøder – og samtidig sætter den animalske produktion tilsvarende ned, så vi ikke skal øge importen af foder.
NOAH opfordrer Regeringen til ærlig snak frem for skønmalerier i forhandlingerne om en ny energiaftale, så vi kan få taget de rigtige beslutninger i forhold til klimaudfordringerne.
Kontakt
NOAH, Landbrugs- og Fødevaregruppen
Bente Hessellund Andersen
Mobil: +45 29 29 45 27
Mads Kjærgaard Lange
Mobil: +45 3190 8021
NOAH Friends of the Earth Denmark, www.noah.dk
______________________________________________________________________________________________________
FAKTA om biobrændsler og CO2-udledninger
Det er ikke alle lande, der medregner CO2-udledninger som følge af skovhugst, ændret arealanvendelse og indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de globale udledninger skal opgøres. I takt med at danske kraftvarmeværker i stigende grad anvende importeret træbrændsler, vil der være stadig større sandsynlighed for, at brændslet kommer fra lande, der ikke medregner dem.
Ifølge 'Land Use Land Use Change and Forestry' (LULUCF) i FN's Klimaforhandlingsregime er det kun de såkaldte Annex 1-lande, der er forpligtet til at opgøre ændringer i kulstoflagrene som følge af afskovning, genrejsning af skov samt skovrejsning. De samme lande kan vælge – men er ikke forpligtede – til at gøre rede for udledninger som følge af den måde, som skove og landbrug drives på.
I klimasammenhæng betyder det, at udnyttelsesgraden kan øges - dvs. man kan fjerne mere af skovenes biomasse - uden at det kulstof, der fjernes og afbrændes, tælles med.
Non-Annex 1- landene har ikke forpligtet sig til at reducere udledninger. Men det er i de lande, at de store udledninger sker som følge af ændringer i jord-plante systemernes kulstoflagre (jfr. nedenstående figur fra European Commission - Joint Research Centre). Figuren viser udledninger siden 1970 for Annex 1 lande (røde kurver) og non-Annex 1 lande (blå kurver). De fuldt optrukne linjer ekskluderer emissioner som følge af LULUCF. De stiplede linjer inkluderer emissioner som følge af LULUCF.
Læs mere om NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppes arbejde:
Om biomasse til energi i NOAHs debathæfte: Mad og brændstof til Europa, juli 2010
Om bl.a. den danske arealanvendelse i pamfletten: Sådan ligger landet, december 2011
Om bioenergi og problemer for de europæiske skove i: Woody Biomass for Energy: NGO Concerns and Recommendations, april 2011
Om biomasse i de danske energiforhandlinger: Til Folketingets Energiudvalg, januar 2012