Energi Fire kroner til vindkraft - tre kroner til A-kraft

Vindmølleindustrien lancerer i dag en uddannelseskampagne, for at unge danskere kan få øjnene op for denne jobskabende branche, og for at få vindenergi på skemaerne på de videregående uddannelser.

Direktør Bjarne Lundager Jensen fra Vindmølleindustrien oplyser overfor Radioavisen kl. 12, at  kun 8% af midlerne til forskning og udvikling i vindkraften er offentlige – og det er kun 15% af samfundets energiforskning i det hele taget, som er rettet mod vindenergien.

Disse tal sættes i perspektiv af de midler, Danmark yder til forskning og udvikling i atomkraft – en energiteknologi, som vi ellers i over tyve år bevidst har fravalgt.

I EU’s 6. rammeprogram for perioden 2002 – 2006 er der afsat 9,1 mia. kr. til forskning og udvikling af atomkraft. Danmarks bidrag er 155 mio. kr. eller ca. 30 mio. kr. årligt.

5,5 mia. kr. går til forskning i fusionsenergi. Det er et område, hvor man drømmer om en gang ud i fremtiden at kunne styre den fusionsproces, som i dag kendes fra Solen og brintbomber. Det er trods ca. 40 års forskning endnu ikke lykkedes, og man kan ikke være sikker på, at det nogensinde vil lykkes.

Disse mange milliarder af kroner kunne være brugt til udvikling og udbredelse af teknologi, som allerede er funktionsdygtig f.eks. solceller, brændselsceller, lagring af brint. Eller de kunne være brugt til at reducere energiforbruget gennem tekniske besparelser både i industri og boliger. Teknikken til det findes allerede, men anvendes ikke tilstrækkeligt fordi den ikke er privatøkonomisk rentabel på kort sigt.

2,1 mia. kr. er afsat til yderligere forskning og udvikling af fissionsenergi. Det er den form for atomkraft, der bruges i dag – f.eks. i det nye a-kraftværk som Finland er ved at bygge.

670 millioner kr. går til at forske i håndtering af radioaktivt affald. Det burde være atomkraftindustrien, som betalte for det efter ”forureneren betaler”-princippet.

370 millioner kr. er afsat til beskyttelse mod radioaktiv bestråling. Dette er et vigtigt område at forske i og også bruge offentlige midler på, men bevillingerne skal kunne kontrolleres af offentligheden og de demokratisk valgte politikere i Europa–Parlamentet. Projekterne kunne gennemføres som en del af forskningen i miljø og arbejdsmiljø.

370 millioner kr. bruges til andre aktiviteter indenfor atomteknologi og sikkerhed. Her må hvert enkelt projekt underkastes nøje vurdering, og de projekter. der handler om udvikling af nye reaktorprocesser, må skæres væk.

Euratom’s primære mål er at fremme brug og udbredelse af atomkraft i Europa. Dette sker bl.a. ved, at EU anvender disse betydelige beløb til forskning og udvikling af atomkraft og desuden giver fordelagtige lån til bygning og udbygning af atomkraftværker. Bevillingerne favoriserer atomkraften, men burde i stedet gå til fortsat udvikling og fremme af energibesparende teknologi og vedvarende energi.

Derfor må Euratom–traktaten revideres, så formålet bliver ændret til udelukkende at være beskyttelse af miljø og mennesker mod radioaktiv bestråling, og alle aktiviteter bør underlægges parlamentarisk kontrol.

NOAH mener, at al støtte til atomkraft bør omdirigeres til energibesparelser og vedvarende energi, som er de bæredygtige alternativer til den eksisterende energiforsyning.

NOAHs Energigruppe

v/ Palle Bendsen,

tlf. 70 22 30 66