Transport Økonomisk genstart skal forkæle husstande uden bil

Artiklen er også udkommet i et andet format på altinget.dk/transport.

Mette Frederiksen har for nylig meldt ud, at en genstart af dansk økonomi skal ske ved hjælp af tre "pejlemærker": Tiltag skal være "retfærdige," "økonomisk ansvarlige" og "grønne".

"Vi skal kickstarte klimakampen," har hun sagt.

På transportområdet har regeringen sidste år taget et vigtigt skridt i den retning ved at kassere den infrastrukturaftale, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti indgik den 12. marts 2019. Flertallet for aftalen var forsvundet.

Uansvarlig politik

Aftalen havde også fået kritiske ord om uansvarlig politik med på vejen af Connie Hedegaard i Mandag Morgen den 10. juni 2019:

"Da regeringen lavede en transportaftale til 112 milliarder kroner, var det også en oplagt mulighed for at bruge klima og bæredygtighed som fokus og omdrejningspunkt, men da transportministeren efter aftalen blev spurgt om konsekvenserne for miljøet, svarede han, at det har vi ikke haft tid til at regne på. Efter min mening er det at misforstå sin opgave som ansvarlig politiker i 2019."

Størstedelen af pengene skulle bruges på nye store vejanlæg. Sådanne anlæg vil være i modstrid med alle de tre nævnte pejlemærker. Danmark har formentlig verdens mest udbyggede vejsystem med fremragende forhold for biltrafikken. At udbygge vejsystemet yderligere er spild af penge, skadeligt for miljø og natur samt vil medføre en kraftig ekstra klimabelastning både ved anlæg og brug.

At erstatte en vej med en hastighedsgrænse på 80 kilometer i timen med en motorvej med kørsel på 130 kilometer i timen vil således øge energiforbruget med cirka 78 procent.

Der vil samtidig komme et "trafikspring", øget støjbelastning, og folk vil blive stimuleret til at fravælge cykeltrafik og den mere energi- og miljøvenlige kollektive trafik. Vejsystemet er tillige meget dårligt udnyttet. Der er for eksempel i gennemsnit kun 1,05 person per pendlerbil.

"Byg cykelstier i stedet for motorveje"

Klimarådets formand Peter Møllgaard har givet dette råd til politikerne i Berlingske den 3. april:

"Det er vigtigt, at man ikke i jagten på beskæftigelse tager initiativer, som på længere sigte vil modarbejde klimamålet. Sat på spidsen ville det være smart at investere mere i cykelstier end i motorveje. Det kunne give den samme beskæftigelseseffekt, men er et godt eksempel på, at man kan gøre noget, hvor det giver samme beskæftigelseseffekt, men hvor det ene har et mere grønt fokus, mens det andet har et mere sort fokus."

Desuden siger han: "Selv om vi står i en sundhedskrise, som bliver efterfulgt af en økonomisk krise, så er den bagvedliggende klimakrise ikke forsvundet. Når vi nu går i gang med genopretningen af økonomien, er det vigtigt, at vi får truffet beslutninger, der er fornuftige og bedst muligt understøtter den langsigtede grønne omstilling."

Retfærdigt at forkæle husstande uden bil

Pejlemærket "retfærdig" bør på transportområdet betyde, at de 38,4 procent af de danske husstande, som ikke har bil, skal i fokus for de grønne investeringer. Disse husstande og andre, der gerne vil have et mere miljøvenligt transportalternativ, er gennem årtier blevet belastet af nedskæringer i den kollektive trafik, meget høje billetpriser og farlige cykelforhold.

Samtidig er det dem, der belaster miljø, klima og natur mindst. De har kunnet iagttage, at ressourcerne er blevet brugt til konstante forbedringer af forholdene for biltrafikken. Denne skævhed i transportbetingelser er hverken rimelig eller retfærdig.

Man må i stedet begynde at "forkæle" de husstande, der ikke har bil og de personer i andre husstande, der gerne vil cykle mere og bruge kollektiv transport i stedet for bil. Derved kan "biltrykket" dæmpes, miljøet forbedres og klimabelastningen reduceres.

Afgørende CO2-besparelser

Der sker nemlig et afgørende spring i energiforbrug og CO2-udslippet fra transport, når en husstand anskaffer sig en eller flere biler.

Af rapporten 'Bilisme og miljø – en svær balance' fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fremgår det, at: "Én person i en én-bilshusstand forårsager tre gange så stort et CO2-udslip, og en person i en flerbilshusstand fem gange så stort CO2-udslip, som en person i en husstand uden bilrådighed".

Dertil kommer, at flere biler betyder et øget pres på veje og parkeringsarealer, som så igen medfører udgifter, trængsel samt yderligere natur- og miljøbelastninger.

Dansk Industri har i rapporten 'Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv transport' også beregnet et stort årligt samfundsøkonomisk tab på grund af trængsel og forskellige eksterne effekter, hvis ti procent eller en tredjedel af passagererne i den kollektive trafik vælger bil i stedet. Henholdsvis cirka 900 millioner kroner og omkring tre milliarder kroner.

Klimamål: Det går den modsatte vej

Danmark vil gerne være i front på miljø- og klimaområdet med målsætningen om at begrænse drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Det er indtil nu gået i den helt modsatte retning.

Fra 1993 til 2018 er antallet af personbiler steget med 1.047.673 styk til i alt 2.651.726 styk.  Energiforbruget til persontransport er fra 1990 til 2018 steget med 36,8 procent.

Hvis man forsætter den nuværende politik på transportområdet, kan man forvente et salg af 2,7 millioner nye biler inden 2030 og en personbilpark på cirka 3,3 millioner i 2030. En sådan udvikling vil være ødelæggende for vores miljø- og klimapolitik.

Noah-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik har udsendt en opfordring til Folketinget med ti forslag til en miljø- og klimavenlig transportpolitik.

Sådan begrænses klimabelastningen

Her nogle forslag til initiativer, som kan skabe beskæftigelse og begrænse klimabelastningen:

Udbyg tog- og bustrafikken og cykelstinettet over hele landet, så den kollektive trafik og cykeltrafikken bliver et attraktivt alternativ for flere bilister.

Der må sørges for gode trafiksikre forhold for cyklister og el-cyklister, der vil cykle til stationer, skoler, arbejdspladser og fritidssysler, også i landområder. Mange kommuner har sikkert grydeklare projekter, som kræver statsstøtte for at blive realiseret.

Cykler skal kunne medtages i alle tog og letbaner samt i busser uden for de store byer. Det vil give en fleksibel og hurtig transport for mange.

Der skal fuld fart på reparation og udbygning af skinnenet og signalsystemer. Der skal være flere strækninger med dobbeltspor, hastigheden på banerne skal være højere, og det meste af banenettet bør elektrificeres.

Timeplanen bør gennemføres kombineret med massiv udbygning af tilslutningsbanerne. Samtidig skal basal passagerservice som toiletter på stationerne genetableres.

Massiv støtte til regionale trafikselskaber

Det er vigtigt, at staten går ind med massiv støtte til de regionale trafikselskaber, så der opbygges et sammenhængende højklasset kollektivt trafiknet. Regionerne har så få penge til den kollektive transport, at der over det meste af landet skæres ned på bus- og lokaltogstrafikken.

På Østbanen har Region Sjælland end ikke haft penge til nødvendig fornyelse af selve sporanlægget. På Frederiksværkbanen planlægges besparelser ved at halvere betjeningen af mange stationer.

De penge, som regioner får til den kollektive trafik, er sjældent nok til at give mulighed for serviceforbedringer.

Hvis man vil udvide bustrafikken eller lokalbanetrafikken ét sted i en region, må man skære ned på servicen et andet sted. Det samme gælder, hvis der sker en fordyrelse af anlægsarbejder.

Urimelig forskelsbehandling

På vejsiden betyder en ny samfundsbetalt vej ikke, at en anden nedlægges et andet sted. Det ville være utænkeligt, men det er dagligdag for bus-og lokalbanepassagerer, når servicen tilrettelægges ud fra et meget skrabet budget og uden større hensyntagen til passagerernes tid.

Regionerne og passagererne i regionernes kollektive trafik holdes derfor i et jerngreb af Folketinget.

Der er tale om en urimelig forskelsbehandling, som er helt i modstrid med alle målsætninger om miljøforbedringer, fornuftig brug af arealer og andre ressourcer, energibesparelser, begrænsning af CO2-udledningen og ligebehandling af borgerne.