Sommerfugle og logo
Naturen Kalder

Debat om vejen til bedre naturbeskyttelse – i EU og Danmark

Slutter
Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5-7, 1350, København K

Naturen kalder på handling, men hvor skal den komme fra? Kom til gratis foredrag og debat onsdag den 11. oktober kl. 19–21 og bliv klogere på naturbeskyttelse i Danmark, og hvilke handlinger der er brug for, hvis naturen skal trives.

På aftenen skal vi høre mere om og debattere EU’s strategier for bedre naturbeskyttelse, og hvordan Danmark bør implementere dem. Der er nemlig tale om potentielt store ændringer i, hvad vi i Danmark skal bruge vores areal til.

Med EU’s biodiversitetsstrategi samt forordningen om naturgenoprettelse, lægger EU eksempelvis op til, at 30% af det europæiske land- og havareal skal beskyttes inden 2030. Men hvad kommer det til at betyde for den europæiske – og herunder den danske – natur og biodiversitet? 

Til at belyse aftenens emne har vi inviteret professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, folketingsmedlem fra SF Marianne Bigum, direktør i Dansk Skovforening Anders Frandsen samt Nethe Larsen fra DN UNG. Vært for debatten er biolog, naturformidler og podcastvært, Alexander Holm.

Arrangementet er gratis og kræver blot en tilmelding hos Statens Naturhistoriske Museum her 

Debatten er arrangeret i samarbarbejde med Statens Naturhistoriske Museum DOF UNG, DN København Ung, De Unge Biodiversitetsambassadører, Extinction Rebellion, Arternes Ambassade København og Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!