Bioenergi Alt for meget biomasse - Klimakommissionen lever ikke op til sit navn
Kommissionen foreslår en kraftigt øget vækst i brugen af biomasse til energi i såvel kraftvarme- sektoren som i transportsektoren, skønt vi allerede i dag bruger langt mere biomasse, end hvad der kan betragtes som bæredygtigt.
“Det er problematisk, at flytte fokus fra klimaet over til at fokusere mere på, hvordan vi får en energiforsyning uden fossile brændstoffer, fordi det giver plads til at gennemføre tiltag i klimaets navn, som ikke nedbringer hverken de danske eller globale emissioner af klimagasser, men endda kan give anledning til øget udledning, uden at de medfølgende emissioner medregnes nogen steder. Problemet vil blive forstærket, hvis man gennemfører forslaget fra kommissionen om at indføre en afgift på fossile brændsler, hvis der ikke samtidig lægges en mindst lige så stor afgift på anvendelse af biomasse”, udtaler Bente Hessellund fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe.
Klimakommissionen arbejder med to scenarier for omlægningen af energiforsyningen. Den ene model kalder de model A, hvor A står for en ambitiøs udbygning med vindenergi kombineret med biomasse produceret indenfor Danmarks grænser. Den anden model kalder de model U, hvor U står for en uambitiøs udbygning med vind kombineret med et nærmest ad libitum forbrug af dansk og importeret biomasse. Begge modeller er dybt problematiske, idet der er store problemer forbundet med såvel nationalt produceret som importeret biomasse.
Model U baserer sig i ganske vid udstrækning på en kombination af dansk og importeret biomasse. Dette må betragtes som en blindgyde, når det handler om at nedbringe emissionerne. Det giver mulighed for at importere biomasse, der er produceret i lande, der ikke ifølge Kyoto-protokollen er underlagt krav om at opgøre emissioner forbundet med produktionen af denne biomasse. Samtidig tillades det, at Danmark kan opgøre al brug af træbrændsler til kraftvarme, som om det var CO2-neutralt. Denne påståede CO2-neutralitet er en myte, der har fået lov til at brede sig langt ud i de danske medier og den danske befolkning. Desværre gør Klimakommissionen ikke for alvor op med denne vildfarelse.
“Rapporten fokuserer meget på økonomien i Danmark vedrørende import af biomasse til energi. Derimod nævnes det ikke, at andre folkeslag har brug for selv at anvende deres træ og øvrige biomasse i egen energiforsyning. Og der findes ingen etiske overvejelser om, hvorvidt det er rimeligt, at vi køber andre folkeslags biomasse-resurse, hvis blot vi har råd til det. Ligesom de alvorlige sociale, miljømæssige og klimatiske problemer forbundet med en yderligere udpining af de globale biomasseresurser heller ikke nævnes”, siger Bente Hessellund.
Model A baserer sig på muligheden for en stor vækst i den indenlandske produktion af biomasse til energi.
“Model A er naturligvis meget bedre end den meget uambitiøse model U. Men i model A lægges det til grund, at Danmark i fremtiden vil kunne producere lige så mange fødevarer som i dag, dog på et meget mindre areal. Det areal, som så ifølge denne forudsætning bliver frigjort fra fødevareproduktion, ønskes anvendt til produktion af biomasse. Dette scenarie bygger således på en påstand om en mulig øget produktivitet per enhed – hvad enten enheden så er en hektar landbrugsjord, en malkeko eller en so”, forklarer Bente Hessellund.
Som belæg for påstanden om øget produktivitet ligger en baggrundsrapport fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet, bestilt af Klimakommissionen.
Af denne rapport fremgår det, at de i forvejen hårdt plagede malkekøer skal udsættes for en effektivisering, så de i stedet for de nuværende ca. 9.000 kg mælk, de giver os på årsbasis, skal levere 13.500 kg i 2050. Mens de mindst ligeså hårdt plagede søer skal effektiviseres til at levere 35 smågrise om året i 2050, hvor de på nuværende tidspunkt allerede giver omkring 25 smågrise om året i gennemsnit.
Og bedre bliver det ikke, når man ser på hvilke produktionsstigninger, der skal ske på vores marker, hvis der skal blive frigivet alle de arealer til at producere den biomasse, der tales om: Her forventes hektar-udbytterne at skulle stige med 0,7 % hvert eneste år frem til 2050. Det vil biotek-industrien sikkert med glæde hjælpe til med at opnå, for den står på spring i kulissen med gensplejsede afgrøder, som påstås at kunne levere de ønskede udbyttestigninger.
“Men er det det vi ønsker?”, spørger Bente Hessellund, “I NOAH's planer for udfasning af fossile brændstoffer indgår en lille mængde indenlandsk produceret biomasse til energi. Men vi forudsætter ikke, at dyrene og jorden skal udpines for at dække vore umættelige behov. Derimod foreslår vi, at den alt for store danske svineproduktion skal begrænses – og at nogle af de marker, der nu anvendes til at dyrke byg til svinene, eventuelt i en overgangsperiode kan anvendes til en begrænset produktion af biomasse til energi”.
Kontakt:
NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe
Bente Hessellund Andersen: 29 29 45 27