- Magasin
- 19 sider
Miljøsk nr. 56 - Kemien i din hverdag
Giftige kemikalier er en integreret del af vores dagligdag. De er i vores tøj, shampoo, møbler og ikke mindst i det elektroniske udstyr, som følger os hele døgnet. Vi er i gang med et fuldskalaforsøg, bare uden den monitorering og analyse, som normalt følger med et forsøg. Det er ifølge tidligere kemiprofessor Finn Bro Rasmussen livets realitet, at vi bare har ladet de kemiske stoffer producere, og så efter nogle år fundet ud af, at de er giftige, hvorefter vi så prøver at forbyde dem.
Udfasning af farlige stoffer forudsætter dog dels dokumenteret kendskab til deres negative egenskaber og måske vigtigere, at den efterfølgende politiske behandling falder ud til fordel for folkesundheden. Ikke alle kemikalier er farlige, men en lang række kemikalier har meget alvorlige, dokumenterede effekter på miljø og mennesker. Det er dog kun en brøkdel af de negative konsekvenser, som er kendte for de enkelte stoffer, og betydningen af at være eksponeret for stofferne i kombination er slet ikke kortlagt.
Et aktuelt eksempel er Toxaphen, der tidligere blev anvendt som pesticider og nu er lokaliseret i fisk. Toxaphen er dårligt undersøgt, og man ved ikke noget om nedre eller øvre grænseværdier. Den europæiske kemikalieindustri omsætter årligt for ca. 4000 mia. kr., og deres brancheorganisationer kæmper med stor vilje og styrke for at forsvare den forretning. Argumenter om potentielle grønne langsigtede konkurrencefordele katalyseret af stramme miljøkrav eller banal her og nu beskyttelse af befolkningen falder i de politiske forhandlinger til fordel for et kortsigtet ønske om at holde salgsbudgetterne. Turde du, hvis du havde det politiske ansvar, at stramme reglerne, hvis industrien truede dig med tabte arbejdspladser i bundter af 10.000?
Dan Jørgensen udtrykker i sin temaartikel overordnet tilfredshed med kemikalielovgivningen i EU med afsæt i implementeringen af Reach, selvom det ifølge Jørgensen kunne være meget bedre. Denne overordnede optimisme må være præget af, at Dan Jørgensen selv er en del af systemet og har et politisk medansvar, da der udefra set ikke synes meget grund til optimisme. Men hvad er alternativet til Reach?
Status er, at vi dagligt øger koncentrationen af miljøfremmede stoffer i vores eget blod, og at danske mænds forplantningsevne målbart falder, og det uanset at flere og flere forsøger at undgå de mest oplagte syndere i butikkerne.
I Europaparlamentet hænger der ifølge Jørgensen en plakat med et billede af en baby og teksten ”Hun har sin mors øjne, sin fars næse, og kemikalieindustriens blod.”
/Redaktionen