CCS Brev til Connie Hedegaard
Kære Connie Hedegaard
Vi sender her NOAH's synspunkter vedr. revision af ETS i anledning af Rådsmødet torsdag (punkt 3).
Regeringen bør modsætte sig,
- at geologisk lagring af CO2 (CCS) kan inkluderes i ETS
- at lagring af CO2 i jord og skov (sinks) kan inkluderes i ETS, og at gratistildelingen af kvoter fortsætter.
Vi ved, at det er i sidste øjeblik, men sagen er også vigtig, og vi finder at regeringens holdning er et brud på en af grundpillerne i Danmarks og EUs
miljøpolitik: at miljøproblemerne skal løses ved kilden.
Vi mener, at der mangler en offentlig debat om CCS før man tager den teknologi i anvendelse, endsige inkluderer den i ETS.
Vi har sendt vores synspunkter til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Energiudvalg og Europaudvalg, samt til pressen.
Med venlig hilsen
pva. NOAHs Energi og Klimagruppe
Palle Bendsen
Læs mere om NOAH's synspunkter:
NOAH's holdning til EU's CO2-kvotehandelssystem (pdf-fil)
CO2_lagring ad bagdøren (baggrundspapir - pdf-fil)