demo

Vi har fået nok 33.000 mennesker på gaden for et bæredygtigt og retfærdigt landbrug

I går var NOAH til demonstration i Berlin for et retfærdigt og bæredygtigt landbrug og mod den stigende markedskoncentration og giftige produktion. Sammen med 33.000 mennesker og 160 traktorer gik landmænd, aktivister og forbrugere under mottoet "Wir haben es satt" (Vi har fået nok), da 70 landbrugsministre mødtes i Berlin.

21. januar 2018 · Kl. 10:34 Nyhed

Massedemonstrationen er rettet mod landbrugsindustrien, ikke mod landmænd. Konventionelle og økologiske landmænd demonstrerede også for ottende år i træk mod de fatale virkninger af det intensive, industrielle landbrug. Den industrielle landbrug forårsager lokale og globale problemer for landmænd, klima, dyr og miljøet, understregede de mere end 100 organisationer, der havde indkaldt til demonstration.

Omstillingen til et miljøvenligt, dyrevenligt og klimavenligt landbrug, hvor landmændene kan leve godt af deres arbejde, kan ikke vente, var budskabet til de 70 landbrugsministre, der mødtes i det tyske Forbundsministeriet for Økonomi. 160 landmænd, der anførte demonstrationen med deres traktorer, afleverede et protestbrev til de 70 ministre fra hele verden, med ønsket om at komme ud af den fatale orientering mod eksport og koncentration af jord, der tvinger landmænd til at lukke deres gårde.

Alliancens talsmand udtalte: "Mad er politisk, hvilket flere og flere mennesker er bevidste om, men politikken holder hånden under en landbrugsindustri, som producerer på bekostning af miljøet, klimaet, landmænd og dyr".

Se her og her hvordan NOAH arbejder for et andet landbrug

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!