invitation
invitation

Nordisk Frøalliance Nyt netværk i Norden

26. august 2025 · Kl. 18:49 Nyhed

Nordisk Frø Alliance – for frø, suverænitet og fremtidens modstandsdygtige fødevaresystemer

Hvordan sikrer vi fremtidens frø i en tid med klimaforandringer, tab af biodiversitet og stigende pres på frømarkedet? Det spørgsmål samler en ny alliance på tværs af Norden: Nordic Seed Alliance.

I en tid, hvor virksomheder forsøger at patentere frømateriale og anvende genteknologi i nordiske sorter uden om gældende GMO-lovgivning, arbejder vi for det modsatte: At bevare mangfoldighed, oprindeligt hjemmehørende arvemateriale – og sikre bønders frihed til at gemme og dele frø.

NOAH er gået med i et nyt netværk af frøsamlerforeninger, regenerative landbrugere, undervisere og havefolk fra Danmark, Norge og Sverige. Vores fælles mål er at styrke frøsuverænitet, lokalt tilpassede frøsystemer og den genetiske diversitet, der danner grundlag for modstandsdygtige fødevaresystemer.

Med støtte fra DEMOS tager vi nu de første skridt mod en fælles Nordisk Frøstrategi. Vi vil:

  • Opbygge arbejdscirkler med deltagere fra hele Norden
  • Afholde en fysisk samling i efteråret 2025 med workshops, frøudveksling og strategiudvikling
  • Dele fortællinger og formidle viden gennem film, blogindlæg og politiske anbefalinger
  • Udvikle en platform for fremtidigt samarbejde og fælles fundingansøgninger

Sammen vil vi kortlægge muligheder og barrierer for lokal frøproduktion i et nordisk perspektiv – og skabe grundlag for langsigtet samarbejde om frie frø, regenerativt landbrug og politisk indflydelse. Vi arbejder for, at flere frø bliver dyrket, delt og videreudviklet af landbrugere og fællesskaber, der kender deres egne jordbundsforhold, traditioner og klimatiske vilkår.

Vi tror på, at frø er bærere af både kultur og forandring. Gennem nordisk samarbejde og strategisk netværksopbygning ønsker vi at give frøene – og dem, der arbejder med dem – en stærkere stemme i den grønne omstilling.

Partnerne i projektet:

Permaculture Sweden, SESAM, Holma, FOBOS, KVANN, Danish Seed Savers, NOAH, Landsforeningen Praktisk Økologi og Permaculture Denmark og mange flere!

 

🌱 Invitation til at være med til at forme fremtidens frø og fællesskab

Vi lancerer en ny webinarserie, der arbejder for at bevare og udvikle vores fælles frøbiodiversitet.

I fire webinarer samler vi ildsjæle, dyrkere, forskere og borgere på tværs af Norden for at dele viden, historier og erfaringer.

Fra frø til fællesskab – vi undersøger, hvordan frø kan være nøglen til både kulturarv, bæredygtighed og fremtidens fødevaresystemer.

📅 Datoer for webinarerne:

15.September kl 19-21 – Seeds in the bigger picture: politics, GMO, and the future we choose

30.September kl 19-21 – Breeding the future: developing seeds & plant material

8.Oktober kl 19-21 – Guardians of diversity: conservation and seed keeping

23.Oktober kl 19-21 – Seeding Culture: Engaging the public and growing a movement

👉 Vær med, når vi sætter fokus på frøpolitik, udvikling, bevaring – og hvordan vi sammen kan skabe en levende frøkultur i Norden.

Læs mere og tilmeld dig:

https://www.permakultur.dk/2025/08/20/webinarserie-froe-for-fremtiden/

#NordicSeedAlliance #Seedsavers #Biodiversitet #SeedSovereignty #Praktiskøkologi  #Permakultur #NordicCollaboration

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!