Patenter
Foto: Falk Heller / Argum

Patenter Sidste chance for open source øl-brygning!

Den Europæiske Patentorganisation skal om få uger træffe afgørelse om principperne for patenter på planter og dyr. I dag blev der drukket frie øl foran patentorganisationens kontorer i München for at understrege, at multinationale selskaber ikke skal kunne patentere vores fødegrundlag.

7. juni 2017 · Kl. 23:18 Nyhed

I dag afleverede medlemmer af den internationale koalition No Patents on Seeds en indsigelse mod endnu et af Carlsbergs og Heinekens patenter på byg og øl.

Indsigelsen skal behandles af Den Europæiske Patentorganisation (EPO), som i 2016 udstedte et patent på maltbyg og øl til Carlsberg Group og Heineken. Kritikken går på, at bryggerierne kræver patenter på maltbyg og øl under påskud af at have opfundet begge. Dette patent er kun det seneste i en lang række af lovstridige patenter på planter og dyr. 

Dette patent er åbenlyst absurd. Der er på ingen måde tale om innovation” siger Erling Frederiksen, talsperson for No Patents on Seeds, DK og Miljøorganisationen NOAH. ”Carlsberg har brugt en metode der kaldes ”random mutagenesis”. Det er ikke en ny opfindelse, der kan patenteres. Det at krydse planter med hinanden er ikke en opfindelse og der skal normalt være tale om en opfindelse, for at der kan opnås ret til patent.”

Den konkrete indsigelse mod Carlsbergs patent blev i dag overdraget til EPO i München af medlemmer af No Patents on Seeds, der ankom med en tønde økologisk øl på en hestevogn. Klagen over patentet støttes af ca. 40 organisationer over hele Europa.

Patentet omhandler byg, der skulle være særligt velegnet til at gøre brygningen af øllet billigere.

Maltbyggen er ifølge Carlsberg ikke udviklet via genetisk manipulation (GM). Patentet omtales som det ”tredje patent”, fordi den patenterede byg består af krydsninger mellem bygplanter fra to patenter. Formålet med det tredje patent er at få en enkelt bygsort med alle de ønskede egenskaber. Patentet dækker i øvrigt både bygplanten, bryggeprocessen og selve øllet.

”Vi mener, at dette patent er et eksempel på EPOs kontinuerlige undergravning af den Europæiske patentlovgivning. EPO godkender kontinuerligt patenter, som medfører yderligere monopoliseringer af fødevareressourcerne. Ingen skal have monopol på eller kontrol over vores fødegrundlag – det være sig byg, ris eller hvede. ” siger Erling Frederiksen.

Repræsentanter fra de 38 lande, der har tilsluttet sig EPO, vil i de sidste dage af juni mødes i Haag, for at vedtage nogle præciseringer og stramninger i forhold til udstedelse af patenter. Det sker efter mere end ti år pres fra en lang række grønne og civile organisationer.

Det forventes, at Det Administrative Råd for EPO slår fast, at planter og dyr, der er udviklet via krydsninger og udvælgelse (selektion) ikke længere vil kunne patenteres i Europa.

Imidlertid tyder det også på, at Det Administrative Råd vil tillade en lang række undtagelser, således, at f.eks. patenter som det omtalte tredje patent til Carlsberg Group og Heineken også fremover vil kunne patenteres. Man vil tilsyneladende fremover betragte planter (og øl og maltbyg!) der er frembragt ved ”random mutagenesis” som opfindelser, hvorved de altså kan patenteres.

Oplæget til vedtagelse fra Det Administrative Råd – hvis formand er danskeren, Jesper Kongstad, direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen – er ikke i overensstemmelse med EU-kommissionens udlægning af teksten i deres officielle kritik af EPOs praksis fra  november 2016. Her blev det slået fast, at der kun kan opnås patenter, hvis der er anvendt genetisk modificering – altså, hvor man griber direkte ind i genomet for planter eller dyr (GMO). Europa Parlamentet har ligeledes krævet et totalt forbud mod patenter på konventionel avl og forædling.

”Patenter på konventionel forædling er en trussel mod den globale fødevaresikkerhed. De store firmaer er styret af profitmotivet og ikke af behovene i samfundet som helhed.” forklarer Fabian Molina fra Swissaid, medlem af No Patents on Seeds. ”Patenter på frø kan forhindre traditionelle forædlere i at udvikle planter, der er tilpassede det regionale klima og lokale behov. Der skal sikres frihed til udvikling og forædling. Ejerskab i form af patenter vil sætte en begrænsning på en fri og dynamisk forædling af planter og dyr. Vi skal have juridisk og politisk sikkerhed for, at friheden til planteforædling ikke bliver begrænset eller ødelagt af patent-rettigheder.”

Organisationerne bag No Patents on Seeds mener, at konventionel forædling skal være udelukket fra patentering, og at patenter på planter og dyr kun må udstedes, når der er anvendt genetisk  modifikation.

Måske serverer vi i dag den sidste omgang ”fri” øl i Europa til medlemmerne af EPO. Hidtil har EPO konsekvent sat deres egne og de store industriers indtjening over de samfundsmæssige interesser. EPO finansierer nemlig sig selv gennem de patenter, som de udsteder.” siger Christoph Then fra No Patents on Seeds. ”Et fælles patentsystem kan kun legitimeres, hvis det tjener samfundets interesser som helhed. Vi anbefaler, at EPO vil ændre kurs og omsider få effektueret forbuddene i EU's patentlovgivning, fordi det er ønsket fra både forbrugerne, landmændene og forædlerne.

EPO blev etableret i 1970erne og er siden kun blevet reformeret eller justeret meget nødtørftigt. 

EPO er ikke underlagt krav om god forvaltningsskik, offentlighed i forvaltningen, uafhængige afgørelser eller demokratisk kontrol og indsigt.

På møderne i EPO er det kun repræsentanter fra industrien og patent-lobbyen som får lov at deltage.

Organisationer, der varetager forbruger- og miljøinteresser er udelukket fra møder og samlinger i EPO-regi.

 

Kontakt:

Erling Frederiksen, Tel: + 45 28212989, erling.frederiksen@gmail.com

Fabian Molina, SWISSAID, +41 79 781 12 28

Christoph Then, No Patents on Seeds!, Tel + 49 151 54638040, info@no-patents-on-seeds.org

Alle fotos: Falk Heller / Argum

 

Læs om Carlsberg and Heinekens patent: http://no-patents-on-seeds.org/en/information/patent-cases/energy-saving-brewing-method

Læs indsigelsen mod Carlsberg og Heinekens patent: http://no-patents-on-seeds.org/en/information/background/opposition-against-european-patent-ep-2-575-433-b1

Further informations: www.no-patents-on-beer.org

 

Organisationer, der støtter klagen over det ”tredje patent”:

Arbeitsgemeinschaft bäuerliche Landwirtschaft (AbL), Arbeitsgemeinschaft der Umweltbeauftragten der Gliedkirchen der Evangelischen Kirche in Deutschland (AGU), Arche Noah Austria, ARGE Schöpfungsverantwortung Austria, Bioland, Bread for the World, Bündnis gentechnikfreie Landwirtschaft, Bund Naturschutz Bayern (BN), Friends of the Earth, Germany (BUND), Bundesverband Naturkost Naturwaren (BNN),  Campact, Copenhagen Food co-operative Denmark, Die Freien Bäcker, Evangelischer Dienst auf dem Land in der EKD (EDL), Erzeugergemeinschaft für ökologische Braurohstoffe (EZÖB), Erzeugergemeinschaft Bördeland und Diemetal, FIAN, GAIA Portugal, Gäa e.V.- Vereinigung ökologischer Landbau, Gen-ethisches Netzwerk (GeN), HORIZONT3000 Austria, IG Milch Austria, IG Nachbau, Katholische Landvolkbewegung (KLB), Katholische Landvolkbewegung Freiburg, No Patents on Life!, No Patents on Seeds!, NOAH – Friends of the Earth Denmark, Plataforma transgenicos fora Portugal, Pro Regenwald, ProSpecie Rara Switzerland, Sambucus, Save Our Seeds!, Slow Food Germany, Swissaid, Umweltinstitut München, Verband Katholisches Landvolk (VKL), Welthaus Diözese Graz-Seckau Austria, WeMove.EU, Zivilcourage Rosenheim and Zukunftsstiftung Landwirtschaft. 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!