Eleverne fra FGU Maribo - Kunstholdet
Eleverne fra FGU Maribo - Kunstholdet

Utopierne genoplives Unge fra FGU Maribo træner deres utopimuskel sammen med NOAH

1. maj 2024 · Kl. 13:52 Nyhed

Hvordan kan de kreative fag i skolen bruges til at danne børn og unge i utopisk tænkning? Og hvordan kobler vi disse egenskaber med miljø- og klimadagsordenen? FGU-elever i Maribo har hjulpet NOAH med at teste materiale om utopier i deres billedkunstundervisning

Hvis vi skal gentænke verden og fortsat kunne arbejde for en fremtid med mindre ressourcespild, mere retfærdighed mellem lande i det globale syd - hvor råstoffer udvindes - og i det globale nord - hvor råstofferne i stor stil forbruges - så skal vi kunne forestille os andre verdner. Og det er ikke let. Evnen til at tænke i utopier skal trænes og opøves. 

Derfor har vi allieret os med kunst-eleverne fra FGU Maribo, som som har indvilget i at teste et undervisningsmateriale i billedkunst netop om, hvordan vi øver os i at tænke i utopier. 

Foto: Susanne Kusk Bernholm og Stine Bendsen

Først blev eleverne bedt om at tegne et utopia, en ø, der indeholder alt det, som eleverne holder af i vores nuværende verden. 

Dernæst skulle de illustrere deres personlige dystopi, som kom til at indeholde alt fra dødsstraf og forurening til sociale medier. 

Foto: Susanne Kusk Bernholm og Stine Bendsen

Til sidst skulle eleverne lave værker inspireret af afrofuturisme, hvor de skabte nye utopier med mixed media som collage og akryl. 

Forløbet er en del af NOAHs udviklingsprojekt Creative Connections, hvor vi i samarbejde med billedkunstlærere over hele Danmark udvikler og afprøver undervisningsmateriale til målgruppen 13-19-årige. 

Vi i NOAH er meget taknemmelige for, at elever og lærere på Kunstholdet på FGU Maribo greb chancen og inviterede os indenfor. 

Materialet vil blive tilgængeligt på NOAHs hjemmeside i løbet af efteråret 2024 og er en del af projektet Creative Connections, som er støtte af: 

logo

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!