
Miljøets Folkemøde Ungdom NOAH debattere fremtidens mad med folket
Et meget lille kombi-hold af klima-aktivister fra NOAH (1 bag kameraet) og Ungdom NOAH (2) rejste på en tidlig lørdag morgen til Stige Ø.
Her skulle de have stand til Miljøets Folkemøde.
I mangel på tid og plads i offentlige transport, måtte holdet klare sig med minimal oppakning.
Det betød, at de måtte holde stand uden materialer som stole, bord og pavillon.
En bunke paller kom heldigvis til undsætning som nogenlunde alternativ.
Holdet lod folkemødets deltagere teste deres kræfter med en tip-en-13'er om EU's Landbrugspolitik, (CAP).
For at styrke biodiversiteten medbragte de frø-bomber, (En lille klump jord med en masse frø); en gave som de håbede at folkemøde-deltagerne såvel som bierne ville blive glade for.
Vi mødte mange forskellige slags miljøentusiaster i forskellige farver, aldre og baggrunde.
Alle var de ivrige for svare på vores spørgsmål og høre mere om EU's landbrugspolitik.
Selvom deltagerantallet til Miljøets Folkemøde ikke var enormt, var det en hyggelig stund og en god mulighed for at møde ligesindede og andre perspektiver på klimadebatten, samt høre Odenses kommunalpolitikernes meninger om emnet.
Vi håber, at vi må være med igen næste år, og at vi får lov at møde endnu flere klimaentusiaster.
Alt i alt; en god dag.
Turen var en del af projektet DG Agri, som er støttet af Europa Kommissionen. Ungdom NOAH og NOAH takker for støtten.