Kommentar til statens målsætninger på vindområdet

Vedr. kystmøllerne, til energipolitiske ordførere for partier i energiforliget marts 2012

Undertegnede organisationer hilser energiforligets målsætninger på vindområdet velkommen og har

følgende anbefalinger til udbygningen med kystnære havvindmøller - de såkaldte ”kystmøller”.

Med energiforliget findes nu tre kategorier af vindmøller med tre forskellige afregningsregler:

Landmøller med en fast bonus udover elmarkedsprisen (en feed-in tarif), havvindmøller, hvor

betingelser afgøres ved store udbud, og kystmøllerne, hvor der nu skal fastlægges regler.

For kystmøllerne gør det sig som for havvindmøllerne gældende, at de opstilles på havterritoriet,

hvor staten udover de økonomiske betingelser også skal fastlægge tildelingskriterier.

Kystmøllebegrebet er udviklet af en række folkelige initiativer og kommuner. De folkelige

initiativer kan etablere vindmøllelaug, som kan investere i opstillingen, mens kommuner gennem

kommunalt ejede selskaber kan investere i opstillingen af møllerne. De folkelige initiativer og

kommunerne kan samarbejde, som vi har set ved bl.a. Middelgrundens Vindmøllelaug og Samsø

Havvind på Paludans Flak syd for Samsø1. De kan også samarbejde med lokale virksomheder og

andre interesserede parter.

Vi finder, at en fortrinsret for en sådan lokal investeringsmodel er helt afgørende for den lokale

accept af placeringen af kystmøllerne. Det gælder i særlig grad de placeringer, som flere kommuner

allerede har bragt i spil og for placeringer, som vil være særligt synlige for en bestemt kommunes

borgere.

Modellen for økonomi og for tildeling af opstillingsrettigheder skal derfor fremme opstilling med

krav om (bredt) lokalt ejerskab, f.eks. via kommunalt ejede selskaber.

Dette kan f.eks. ske ved, at en screening/høring af de udpegede opstillingsmuligheder gennemføres

for at afdække de kommunale og lokale interesser for de enkelte opstillinger. Hvor der

tilkendegives lokal / kommunal interesse for at investere i opførelsen af kystmølleparken gives

f.eks. et år eller to til at finde den samlede investeringskapital og lokale ejersammensætning. Hvor

der ikke tilkendegives denne interesse eller, hvor investeringskapitalen ikke er tilvejebragt efter

udløbet af tidsfristen, udbydes placeringerne bredt.

En sådan model fungerer naturligvis bedst, hvis den økonomiske model omkring en sådan tildelt

opstillingsret efter kriterier om lokal interesse fastlægges som en fast afregningspris for salg af

strømmen fra møllerne. Med en fast afregningspris vil det fra starten være nemmere for kommunen

og de lokale interessenter at samle de lokale investorer inkl. borgerne omkring en forudsigelig

økonomi.

Modsat vil en model, hvor alle kystmølleparker blot sendes i udbud som ved havvindmølleparkerne

være skadelig for den fremtidige lokale opbakning til opstilling af kystmølleparkerne.

Kommuner og andre lokale initiativer, som f.eks. har arbejdet længe med en model for opstilling af en

kystmøllepark ved kysten ud for egen kommune, vil givet føle sig ganske snydt, hvis en privat

developer løber med placeringen for næsen af dem, blot med henvisning til en smule lavere pris.

En sådan risiko kan i praksis betyde, at mange kommuner ikke vil deltage i udviklingen af kystnære

møller, da de ikke kan forsvare over for skatteyderne at lade dem betale udviklingsomkostninger,

der ikke kan dækkes af projektet, hvis udbuddet tabes.

Herved risikerer vi, at engagementet både i disse kommuner, men også generelt blandt den danske

befolkning, for vindmøller falder. Kystmøllerne kan måske nok opføres alligevel, men vi frygter, at

sådanne skuffelser vil have stor effekt for opbakningen til udbygningen for de kystnære møller,

svarende til hvad vi har set for en del landmølleprojekter, hvor enkeltinvestorer vælger ikke at

inddrage den øvrige befolkning i området.

Også på land er kommunernes engagement i både lokalplanlægning, lokal opbakning og lokal

investering i landvindmøllerne helt afgørende for den lokale accept af vindmøller.

Med venlig hilsen,

Marianne Bender, formand, VedvarendeEnergi

Christian Ege, sekretariatsleder, Økologisk Råd

Kim Ejlertsen, NOAH Energi og Klima