Biomasse Vattenfall på træhugst i Liberia for at nå egne klimamål

Det svenske energiselskab Vattenfall behøver syv-otte millioner tons biomasse i 2020 for at nå sit erklærede mål om at reducere brugen af ’hard coal’ med 40 procent i selskabets kraftværker i Danmark, Tyskland, Polen og Holland.

Men udbuddet af biomasse i Europa er begrænset, og derfor har Vattenfall tidligere i år indgået samarbejdsaftaler med lokale partnere i Liberia, der skal levere en million tons træflis de næste fem år – i første omgang til kraftværker ved Berlin.

Aftalen om at importere tropisk træ fra Liberia til produktionen af el og varme i kraftværker i Europa er endnu et eksempel på, at rige lande i Nord køber sig ind på udviklingslandenes naturressourcer, siger Palle Bendsen fra Miljøbevægelsen NOAH Friends of The Earth Danmark:

- De store energiselskaber i Nord har længe haft adgang til de underjordiske energiressourcer i Syd. Nu gælder det i høj grad skov og agerland i Syd - i Afrika, Latinamerika og Sydøstasien, sådan som vi netop har set det dokumenteret i en rapport fra Friends of the Earth Africa og Friends of the Earth Europe. Men det er en umoralsk trafik, som selskaberne forsyner med pyntegrønt i form af slagord om, at det er bæredygtigt produceret osv. For bundlinjen er, at man trækker kulstof og næringsstoffer ud af økosystemet i Liberia, fortsætter Palle Bendsen.

Store konsekvenser for lokalbefolkningen i Liberia

Vattenfall erhvervede i juni 30 procent i Buchanan Renewable Fuel (BRF), der skal levere biomasse til Vattenfalls produktion i Europa. Biomassen produceres af gamle gummitræer, der efter 25-30 år ikke længere producerer latex. Hvert træ, der fældes for at blive brugt til biomasse produktion, erstattes som en del af aftalen med BRF med to nye træer.

Det lyder selvfølgelig prisværdigt, men er ikke nok til at løse de problemer, som Vattenfalls træ-hugst i Liberia samtidig skaber.

I Liberia, der er et af verdens fattigste lande, er elektricitet en stor mangelvare, og den naturressource af træ, der kunne være brugt til at forbedre den lokale elforsyning, går nu til europæiske forbrugere. Samtidig betyder eksporten af træ endnu mindre brændsel til madlavning i Liberia, og det får priserne for det brændsel, der er tilbage, til at skyde i vejret med raketfart.

Endelig kræver transporten af biomasse fra Liberia til Tyskland - en afstand på 5.500 kilometer - store mængder af brændstof, hvilket igen yderligere belaster klimaet.

Grænser for høst af biomasse

Derfor tager NOAH skarpt afstand fra Vattenfalls måde at reducere afhængigheden af kul på. For godt nok er biomasse fornyelig - men det er ikke vedvarende energi, siger Palle Bendsen

- Biomasse er ikke en ressource, der er tilgængelig i ubegrænsede mængder. Der er grænser for, hvor meget man kan høste. Vattenfall har ikke kunnet finde nok lokalt produceret biomasse ved Berlin - det siger allerede nok. Når Vattenfall opkøber ressourcen i Liberia påvirker man både økosystemet og økonomien for den liberianske borger, som vil opleve, at prisen på det træ eller på den elektricitet, som han eller hun skal bruge til egen husholdning, stiger. Og gevinsten – den høster Buchanan Renewables, som ejes af en kapitalfond med adresse i Schweiz, tilføjer Palle Bendsen.

DELTAG i Rettet den Regenwald's cyberaktion her

Kontakt:

Palle Bendsen, 70 22 30 66 eller via NOAHs sekretariat 35 36 12 12

Læs hele rapporten ‘Africa: Up For Grabs | The scale and impact of land grabbing for agrofuels’ udgivet af Friends of the Earth Africa og Friends of the Earth Europe i PDF'en nedenfor