CCS Åbent brev til Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen

Kære Bendt Bendtsen



I dagspressen er du refereret for at være positiv overfor lagring af CO2 i undergrunden og for at ha-ve bedt Energistyrelsen om en udredning.

I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på NOAH´s Energigruppes syn på emnet.

Det er en besnærende tanke, om man med et enkelt greb kunne finde en metode til at skaffe en stor del af CO2-udledningen - og dermed den menneskeskabte drivhuseffekt - af vejen.

Elsam A/S har som bekendt talt for at lagre store mængder CO2 i undergrunden i Nordsøen og i geologiske formationer under Danmark 1,2. Undergrundslagringen er knyttet til de store punktudled-ninger - i Danmark først og fremmest kulkraftværkerne. Ifølge Elsam vil anlæggene kræve investe-ringer på i størrelsesordenen 7-8 milliarder kroner. Med en sådan kæmpeinvestering skulle det være muligt at reducere den årlige CO2-udledning med 13-14 procent, og dermed bidrage til opfyldelse af størstedelen af Danmarks klimaforpligtelser overfor EU og Kyoto-aftalen.

Elsam hævder endvidere, at merprisen ved CO2-undergrundslagring vil være lidt mindre end mer-prisen ved at producere el på havvindmøller.

NOAH´s Energigruppe er imod undergrundslagring af bl.a. følgende grunde:

En kostbar ikke-bæredygtig løsning

• Undergrundslagring hænger sammen med et valg, der betyder fortsat satsning på kul - stik imod den hidtidige energipolitik om at kulkraft skal være ude af den danske energiforsyning inden år 2030 (Energi 21). Undergrundslagring er i princippet det samme som affaldsdeponering i havet - en "end-of-pipe" løsning fremfor en "ved-kilden-løsning". Undergrundslagring strider derfor mod den miljøpolitik, Danmark hidtil har tilstræbt nationalt samt talt for internationalt. Lagring af CO2 i undergrunden er ikke en bæredygtig løsning.
• Beregninger, der tager udgangspunkt i tal fra EU-kommissionen, viser3, at dansk kulkraft er dyrere for samfundet end vindkraft - og ikke, som Elsam hævder, billigere. En rapport til Det Internationale Energiagentur (IEA)4 sætter prisen for undergrundslagring af CO2 til 40-60 $/ton og den tilsvarende pris for at fortrænge et ton CO2 vha. vindkraft til 50$. Denne sammenligning tager ikke højde for de øvrige samfundsmæssige omkostninger ved kulkraften.
• Elsams administrerende direktør Peter Høstgaard-Jensen giver udtryk for1, at man reelt ikke ved, hvor dyrt det vil blive for CO2-rensningsanlæggene og distributionsnettet og ej heller hvil-ken øget olieproduktion, CO2-lagringen vil kunne medføre. Det er også uklart, om CO2-lagringen kun vil være rentabel i forbindelse med olieudvinding. Tilsammen taler det for den allerstørste forsigtighed i forhold til at begive sig ud i gigantisk CO2-eventyr for el- og varme-kundernes penge. Erfaringerne fra de danske bro- og metroprojekter viser, at store anlægsarbej-der har tendens til at ende med, at forbrugerne kommer til at betale en langt større regning, end da projekterne skulle "sælges" til forbrugerne og vedtages politisk. Overfor disse usikkerheder står CO2-neutral hav-vindenergi, som hele tiden bliver billigere og billigere, og som sikrer Danmark tusindvis af jobs og en international førerposition blandt vindkraftproducenterne - vel at mærke med udgangspunkt i et stærkt hjemmemarked.
• Vi mener, at det samfundsmæssigt vil være langt bedre at investere i energibesparelser og en gradvis omstilling til et 100% vedvarende energiforsyningssystem.

Undergrundslagringen handler om andet end CO2

• Undergrundslagring retter sig kun mod en af de skavanker, som er knyttet til produktion af el og varme på kulkraftværker. Alle de andre problemer vil fortsætte, og tilmed i stigende omfang, så-fremt undergrundslagring, som det må forventes, fører til en mindre indsats for energibesparel-ser og fortsat brug af kul efter 2030.
• Undergrundslagring vil betyde, at de minedriftsrelaterede problemer i andre lande, knyttet til vores kulforbrug, vil fortsætte: Inddragelse af arealer til minedrift, ødelæggelse af overjord, de-ponering af slagger med lavt kulindhold, forgiftning af overfladevand og grundvand, risikabelt og sundhedsskadeligt arbejdsmiljø for minearbejdere, transport af kul over lange afstande. Alle disse effekter i andre lande vil i stigende grad blive eksponeret som følge af miljøarbejdets tilta-gende internationalisering.
• Danmark vil fortsat skulle leve med emissioner af metaller, PAH, dioxin, NOx og svovl under kulværkernes drift samt de mange problemer knyttet til deponering af flyveaske og afsvovlings-produkter m.m.

Undergrundslagring er et teknisk fix og et storskala-eksperiment med vores efter-kommere

Direkte risici for mennesker

• Utilsigtet udledning af store mængder CO2 i giftige koncentrationer i tilknytning til CO2-fjernelsesanlæg og pipelines4.
• Forgiftning af drikkevandsreservoirer i undergrunden på land4.
• Forøget jordskælvsrisiko som følge af bevægelser i de lagrede flydende gasser4 .

Miljørisici

Ud over de tidligere nævnte problemer, der knytter sig til fortsat indvinding af kul, olie og gas, er det store spørgsmål, om CO2-mængderne forbliver, hvor de lagres? Elsam taler om, at fly-dende CO2 skal anvendes (lagres) i gamle oliefelter for at øge olieudvindingen. Men gamle olie-felter er geologisk ændrede (masse, sammensætning, tryk/sammenfald) som følge af udvindin-gen og muligvis ustabile og med sprækkedannelser. Oliefelterne er desuden hullede som en si som følge af de mange prøveboringer fra olie- og gasefterforskningen samt den nuværende ind-vinding. Hvis den flydende CO2 slipper helt eller delvist ud, har man kun opnået at udsætte ud-slippet, der oven i købet vil være forøget som følge af den energi, der må anvendes i forbindelse med lagringen samt den generelt mindre reduktionsindsats overfor CO2-kilderne, der bliver en af konsekvenserne af en CO2-lagringsstrategi. CO2-lagring vil desuden kræve omfattende kon-trolforanstaltninger til at eftervise, at der faktisk sker en lagring frem for en kortvarig opbeva-ring og udskydelse af CO2-problemerne. CO2-lagring er efter vores opfattelse et teknisk fix.

• Det er yderst betænkeligt at injicere flydende CO2 i undergrunden i havet, da ingen kender de langsigtede konsekvenser for de bio-geo-kemiske stofcykler. Ved udsivning af CO2 vil der være tale om en kraftig påvirkning af det marine bikarbonatsystem med et faldende pH til følge. Det vil kunne frigøre metaller fra sedimenterne som med havstrømme (upwellings) kan ledes tilbage til de produktive dele af de marine systemer med risiko for, at der her kan ske opkoncentrering af tungmetaller i de marine fødenet. CO2-lagring som løsning på de globale CO2-problemer vil være et storskala-eksperiment med vores efterkommere som indsats.
• Der vil være store naturmæssige påvirkninger på land som til vands fra de nødvendige rørled-ninger fra kraftværkerne og til de områder, hvor lagringen skal finde sted. I den forbindelse for-udser vi store protester fra samtlige miljøorganisationer i alliance med de eksproprierede og an-dre grundejere, der vil blive berørt af anlægsarbejderne.

På vegne af NOAH´s Energigruppe

Palle Bendsen og Kim Ejlertsen

Noter

1 Pressemeddelelse fra Elsam 6. februar 2002

2 Politiken 7. februar 2002

3 Greenpeace 2002. Notat vedr. ægte elpriser for kulkraft og havvindmøller. Kontakt Tarjei Haaland 33 93 86 60.

4 Davison J. 2000. Comparison of CO2 abatement by use of renewable energy and CO2 capture and storage. IEA Gre-enhouse Gas R&D Programme. Paper presented at GHGT-5 i Cairns, Australien 13-16 august 2000. Findes via http://www.ieagreen.org.uk

Anden litteratur: 

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) for en dansk baggrundsartikel af Niels Peter Christensen og Michael Larsen,

Rapporter fra UCS - Union of Concerned Scientists (USA)

http://www.ucsusa.org/environment/pos_marcarseq.html

http://www.ucsusa.org/environment/pos_geocarseq.html

Se i øvrigt IEA´s hjemmeside om forskning og udvikling vedrørende drivhusgasser bl.a. om et fuldskala anlæg for de-ponering af CO2 i det norske Sleipner naturgasfelt.