Grøn trepart En historisk uambitiøs aftale

Hvilket landbrug har vi? 

Det industrielle landbrug er fuldstændigt afhængigt af skattekroner fra EU's fælles landbrugsstøtte og i forbindelse med de enorme løbende udgifter til oprydningen efter landbrugets forurening. Det fremgår tydeligt i Den grønne trepart. 

Samtidig spiller det industrielle landbrug en marginal rolle i vores økonomi, og de fleste arbejdspladser erhvervet kan tilbyde, er barske og prekære, hvorfor de primært beskæftiges af udenlandske sæsonarbejdere. 

Svinebaronernes stramme greb

Til trods for det industrielle landbrugs marginale bidrag til dansk økonomi og arbejdspladser, og dets enorme påvirkning på klima og miljø, bliver aftaler, der skal rydde op efter industrilandbrugets forurening ved med at bygge på princippet om frivillighed. Skatteydernes penge bruges med andre ord til at fremme en snæver kreds af store jordejeres interesser, på bekostning af fællesskabets ret til et klima og miljø der trives.

I en situation, hvor vi intet har at tabe økonomisk samt alt at vinde både miljømæssigt og socialt, er det svært at komme med anden forklaring, end at det industrielle landbrugs lobbyorganisationer stadigvæk besidder en enorm indflydelse på den lovgivende forsamling i Danmark. En uberettiget indflydelse, der er så stærk, at den er hævet over enhver logik. 

- Vi får aldrig en reel og retfærdig omstilling af landbruget, før vi får bugt med den industrielle svineproduktions magt. Derfor arbejder NOAH sammen med Landsforeningen mod svinefabrikker, der samler de borgere, som landet over må leve med konsekvenserne af at være nabo til en svinefabrik. Borgere, hvis vilkår burde være centrale i Den grønne trepart” - siger Emil Brix fra Miljøbevægelsen NOAH

Forureningsgaranti

Hvis man regulerer det danske landbrug “for meget”, flytter forureningen til udlandet. Det plejer at være et argument, man hører fra det industrielle landbrug og de politikere, der forsvarer det. Med Den grønne trepart har Landbrug & Fødevarer nu fået en aftale, der garanterer, at udledningen af drivhusgasser øges i andre EU-lande - stik imod førnævnte parole.

Salget af danske CO2-kvoter skal nemlig være med til at finansiere Den grønne trepart. Disse kvoter vil give andre landes virksomheder tilladelse til at udlede en mængde drivhusgasser, som forventes i høj grad at svare til CO2e-besparelserne herhjemme. 

På den måde har Den grønne trepart, selv hvis de konventionelle landmænd af frivillighedens vej vælger at omstille sig, sikret at den ikke har nogen gavnlig effekt på det globale klima indtil 2030.

Spist af med sandheden

Oppositionen har udtrykt glæde over, at det er scenarie 1 i Finansministeriets kontroversielle “Second Opinion” rapport, som danner grundlag for aftalen. Via læk fandt offentligheden ud af, at det var scenarie 3, regeringen lagde op til. 

Sagt med lidt mere ærligt sprog, lagde regeringen altså op til, at Den grønne trepart skulle baseres på forældede data. Og det var oppositionen og et samlet dansk civilsamfund selvfølgelig uenig i.

At selve sandheden om tilstanden i vores vandmiljø er et forhandlingselement, har vi jo desværre set før, mest velkendt i sagen med tidligere V-minister Eva Kjer Hansen. Men det burde det aldrig være, og “den grønne opposition” skulle have stået imod regeringens kyniske forhandlingsstrategi. 

- Der er så mange gode tiltag i Danmark lige nu, når det kommer til landbruget. Den regenerative jordbrugsbevægelse, borgerdrevne jordbrugsfonde, fødevarefællesskaber og folkekøkkener. Det er de små, risikovillige og samfundsnyttige initiativer, som bør modtage statsstøtte. Men vi ser igen og igen, at det er de store forurenere med de snævre interesser, som får al støtten gennem falske løsninger som pyrolyse og bovaer” - siger Emil Brix fra Miljøbevægelsen NOAH.

En helt anden vej

Selvom det selvfølgelig er godt, at vi ikke skal gå og lyve over for os selv, mere end vi allerede gør i foregangslandet Danmark, skal det understreges, at vi har brug for en helt anden retning. 

En retning, hvor små diverse landbrug, som bruger regenerative og økologiske metoder, er i centrum. Hvor de borgere, som tilfældigvis er blevet naboer til en svinefabrik, har reelle rettigheder og i fremtiden bor ved siden af landbrug, som skaber liv på landet. Hvor dyrene i landbruget er udenfor og ikke længere bor under kummerlige og naturstridige forhold.