Bioenergi Lav definitionen på vedvarende energi om

Kronik bragt i Information den 6. april 2018

De fleste forbinder vedvarende energi med CO₂-fri energi. Desværre er det kun en halv sandhed.

EU har vedtaget, at bioenergi er ’vedvarende energi’. Men bioenergi, som er energi, der produceres af biomasse, udleder modsat vindmøller og solceller masser af CO₂, når energien produceres. Biomasse udleder mere CO₂ pr. produceret kilowatt-time end kul, og næsten halvdelen af energisektorens CO₂–udledning kommer fra biomasse[1].

Forbrugere og politikere vil have mere vedvarende energi, biomasse er billig, det er relativt nemt at ombygge de nuværende værker til at fyre med træflis og træpiller, og energiselskaberne skal ikke købe CO₂-kvoter. Derfor har flere energiselskaber øget deres brug af træflis og træpiller voldsomt inden for de seneste år. Og vi kan forvente mere.

Bioenergi er ikke vedvarende

I Kyoto-protokollen fra 1997 valgte man at gøre udledningen fra biomasse op dér, hvor den bliver produceret – det vil sige i landbruget og skovbruget – så udledningen fra kraftvarmeværkernes skorstene blev sat til nul. Denne tilgang er helt anderledes end for de fossile brændsler, hvor udledningen bliver gjort op der, hvor de bliver brændt af.

Det er problematisk af mindst seks forskellige grunde:

For det første, hvis træ bliver brugt i møbler, døre eller gulve, vil træets kulstof være bundet i træet i lang tid fremover, men hvis det bliver brændt af, bliver træet omdannet til CO₂ i atmosfæren. Det kan tage flere hundrede år, før nye træer og jordbunden har opsamlet lige så meget CO₂ fra atmosfæren, som der blev udledt ved afbrændingen.

I det tidsrum vil den udledte CO₂ bidrage til klimaforandringerne. At det kan tage så lang tid skyldes bl.a., at når træer og grene bliver fjernet fra en skov, binder jordbunden ikke lige så meget kulstof, som den ellers ville have gjort. Der er også færre næringsstoffer til skovens fortsatte vækst, når biomasse fjernes fra skoven.

For det andet har de internationale klimaaftaler mindre bevågenhed på biomasse end på fossile brændsler. Og tab af kulstof fra skovene sættes kun sjældent i forbindelse med reduktionsmålene for CO₂-udledningen fra fossile brændsler, som biomassen jo erstatter.

For det tredje bliver opgørelserne over CO₂-udledning ’flyttet væk’ fra energiproduktionen. Langt det meste af den træbaserede bioenergi, som afbrændes i Danmark, kommer fra andre lande.

For det fjerde bliver der fjernet mere træ fra klodens skove, når forbruget af træ stiger. Energiselskaberne siger, at de gør, hvad de kan, for at sikre, at der kun bruges resttræ til bioenergi. Dokumentationen er dog spinkel. Desuden er det klart, at den øgede efterspørgsel efter resttræ kan have afledte negative effekter – for eksempel at en større del af en stamme bliver kasseret, når der produceres tømmer, så der er mere resttræ.

Efterspørgsel efter resttræ kan i sig selv føre til stigende efterspørgsel efter træ, blandt andet fordi det nu kan betale sig at udnytte nye områder. For eksempel har pensionsselskabet PKA investeret i et stort biomassebaseret energianlæg i England, hvor der er dokumentation for, at en stor del af biomassen vil komme fra nordamerikansk skov med høj biodiversitet, som ikke tidligere har kunnet udnyttes kommercielt, fordi tømmeret er af dårlig kvalitet.

For det femte, hvis verden skal leve op til Parisaftalen, skal vi opnå negativ udledning af klimagasser i 2050. Den eneste kendte, velafprøvede og seriøse måde at nå det mål på er gennem øget binding af kulstof i skovene. Vi skal ikke opfatte skoven som et sted, hvor vi blot har balance i udtagning og tilvækst. Vi skal se den som et sted, hvor vi kan indfange og opsamle CO₂ i biomassen og i jordbunden.

Og sidst men ikke mindst er biodiversiteten i krise. Flere plantager og øget udtynding er ikke ligefrem noget, som er med til at styrke natur og biodiversitet i skovene.

CO2-neutralitet eller retorik

Ifølge Energistyrelsen kan bioenergi gøres CO₂-neutral i et givent tidsperspektiv, hvis skove og andre økosystemer forvaltes på en måde, der sikrer fortsat produktivitet.

Danske skove skal altså omdannes til højproduktive skove med ringe miljø- og naturkvalitet for at producere den lille mængde bioenergi, som kan produceres indenlands. Og der vil gå en rum tid, før den udledte CO₂ er opsamlet i skoven igen. I den tid vil den udledte CO₂ påvirke klimaet.

Klimaeffekten ved træbaseret bioenergi er usikker, skriver EU-Kommissionen i en konsekvensanalyse fra 2016. Et stigende forbrug kan føre til begrænset reduktion i udledningen af klimagasser sammenlignet med den måde, hvorpå vi producerer energi for øjeblikket. Men et stigende forbrug kan også føre til en stigende udledning.

Det får imidlertid ikke energiselskaberne til at stoppe med at kalde bioenergi for CO₂-neutral og bæredygtig. Det har blandt andet ført til, at Københavns Kommune mener, at kommunen bliver klimaneutral i 2025, selv om en del af energien vil komme fra træbaseret biomasse.

Man kan håbe på, at der efterhånden er flere politikere og embedsmænd, som indser, at bioenergi er en farlig udviklingsvej for både klima og natur. Hvis man fortsætter med at anse afbrænding af bioenergi som en vedvarende energiform, er der risiko for, at bioenergi bliver en alvorlig hæmsko for omstillingen til et klimavenligt og bæredygtigt energisystem.

Vi kan undvære bioenergi

Et ofte anvendt argument for bioenergi er, at der skal være en vedvarende energikilde, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. Flere aktører taler endvidere om, at bioenergi er nødvendig i en overgangsperiode, før vi har opbygget systemer, som kan håndtere 100 procent brændselsfri energi.

Heroverfor står, at klimaeffekten ved fortsat at øge produktionen af bioenergi er begrænset, eller ligefrem værre end ikke at omlægge produktionen.

Teknologisk og ressourcemæssigt er der alternativer til afbrændingen af biomasse.

Der er store uudnyttede potentialer for energibesparelser, solvarme, varmelagring, varmepumper med videre samt selvfølgelig elproduktion fra vind og sol. Desuden er Danmark kabelforbundet med vandkraft i Norge og Sverige. Det er politiske beslutninger, der gør disse alternativer mindre økonomisk attraktive i forhold til biomasseafbrænding.

De stedse faldende omkostninger til vind- og solenergi viser, at vind og sol kan konkurrere med bioenergi, selv når man medtager øgede omkostninger til infrastruktur som for eksempel lagring og backup ved vind- og solenergi.

Bæredygtig udnyttelse af bioenergi

Er der slet ikke noget bioenergi, som kan udnyttes bæredygtigt? Jo, der er sikkert noget rundt omkring, men det vil kun kunne dække en beskeden andel af det samlede energibehov.

Udfordringen er skala og en gennemskuelig vurdering af bæredygtighed. Biomasse repræsenterer i dag mere end halvdelen af EU’s samlede energiforsyning af vedvarende energi. De store mængder træbaseret bioenergi, som produceres, kan ikke alt sammen være resttræ fra tømmerproduktionen og skånsom udtynding med en positiv kulstofbalance og en rimelig miljø- og naturkvalitet.

En løsning kan være at stille krav om, at træbaseret biomasse skal stamme fra det samme regionale område, hvor den bliver afbrændt. Så vil det lokale demokrati kunne følge med i, om natur- og miljøgoder går tabt, og om tømmerselskaberne er mere interesseret i at producere træflis og træpiller end tømmer.

Desværre er der i dag alt for lang fysisk og mental afstand mellem de skove, som producerer biomasse til energiformål – og hvor udledningen af klimagasser måske bliver gjort op – og de energiselskaber, som afbrænder biomassen, og de politikere som kalder biomasse for en vedvarende energikilde.

Læs kronikken i Information

[1] Find dokumentation i artiklen ”Bioenergi er en falsk løsning” i Nyt Fokus.