Materialet indeholder forskellige cases eller værdikæder, hvor man kan vælge at arbejde med dem alle eller at fokusere på én.
Hver case afspejler en drøm eller en utopi i vores del af verden, som trækker tråde til andre steder på kloden. Nedenfor følger en kort introduktion til de fire cases.
For hurtig at kunne introducere eleverne til den valgte case / værdikæde har vi i samarbejde med vores partnere i henholdsvis Paraguay, Indonesien, Mozambique og Indien samlet et infoark på én A4side til hver case. Derudover har vi til de træ værdikæder, palmeolie, tin og soja udarbejdet korte infofilm på mellem 5 og 10 minutter.
Palmeolie til mad og kosmetik
Vores hverdag er proppet med det. Palmeolie. Det er i alt fra vores rengøringsmidler, stearin, makeup og cremer til kopnudler, chokolade, kiks og færdigretter.
Det er overalt, det billige fedtstof, palmeolie. Udover, at palmeolie indeholder meget mættet fedt, og derfor ikke er en sund type fedt, så trækker vores forbrug af palmeolie også nogle negative tråde til områder på den anden side af kloden, hvor regnskov fældes og lokalbefolkninger fordrives fra deres jord for at gøre plads til palmeolieplantager.
Link til infoark om palmeolie fra Indonesien (pdf)
Link til filmen 'Palmeolie fra Indonesien' (8:35 min)
Soja til svin
En helt almindelig dansker spiser i gennemsnit 52 kilo kød om året. Det er ét kilo om ugen.
Kød er en god kilde til protein og forskellige vitaminer og mineraler, og vores indtag af kød har spillet en vigtig rolle i menneskets udvikling. Men vores indtag af kød i dag er næsten tre gange højere end det, de officielle kostråd anbefaler.
Udover at vores store forbrug af kød kan have konsekvenser for vores helbred, så trækker det også tråde helt om på den anden side af kloden. For de dyr vi spiser, spiser rigtig meget foder, og langt det meste foder kommer fra Sydamerika, blandt andet fra landet Paraguay.
Link til infoark om soja fra Paraguay (pdf)
Link til filmen 'Soja' (5:08 min)
Tin til elektronik
Al statistik peger på, at du ejer en smartphone. Det gør langt de fleste nemlig, og hele 98% af Gen Z på verdensplan, ejer i dag en smartphone.
Over de sidste ti år er markedet eksploderet. I perioden 2016 til 2023 blev der i gennemsnit købt 1,4 milliarder nye smartphones om året. I gennemsnit bliver en smartphone brugt i to år, og under 1% af alle smartphones bliver genanvendt. I hver telefon er der omkring 2 gram tin, og med 1,4 milliarder nye smartphones hvert år svarer det til, at der hvert år bliver brugt 2.800 tons tin bare på produktionen af smartphones.
Men hvor kommer tin fra? Og hvem står i den anden ende og sørger for, at vi får tin til vores nye telefoner år efter år?
Link til infoark om tin fra Indonesien (pdf)
Link til filmen 'Tin fra Indonesien' (6:40 min)
Bomuld til tøj
Som alle andre borgere i Danmark forbruger du statistisk set 10,9 kg tøj om året, svarende til 66.384 tons på nationalt plan.
Tøj kan både produceres af kunststof som polyester og nylon eller af uld og skind, som kommer fra dyr, men oftest produceres det af bomuld.
Med sin produktion på 6,42 millioner tons bomuld, er Indien i øjeblikket verdens største producent af bomuld.
Bomuld er i mange tilfælde forbundet med store miljøproblemer. Overdreven brug af pesticider og kemikalier samt de store mængder vand, der anvendes under dyrkningen, medfører ødelæggelse af naturen og mangel på rent drikkevand for millioner af mennesker i Indien.