Open call til ØkoKøn Zine 5 - krop
Open call til ØkoKøn Zine 5 - krop

Open call NOAH ØkoKøn søger indhold til nyt zine med temaet KROP

ØkoKøns femte zine tager udgangspunkt i (menneske- og andet-end-menneske) kroppe. Med temaet ønsker vi at undersøge, hvordan forskelligartede kroppe bebor og begår sig på Jordkloden. Hvilke muligheder og begrænsninger sætter samfund for én alt efter hvilken krop man er født i? Hvad vil det overhovedet sige at være krop i verden?

28. april 2022 · Kl. 17:17 Nyhed

ØkoKøns femte zine tager udgangspunkt i (menneske- og andet-end-menneske) kroppe. 
Med temaet ønsker vi at undersøge, hvordan forskelligartede kroppe bebor og begår sig på Jordkloden. Hvilke muligheder og begrænsninger sætter samfund for én alt efter hvilken krop man er født i? Hvad vil det overhovedet sige at være krop i verden?

Kroppen er udgangspunktet hvorfra- og hvormed vi sanser verden; mediet der forbinder os i et netværk af relationer. Kroppen kan definere tilhørsforhold og privilegier, i en verden hvor de herskende strukturer promoverer den mandlige, hvide og kropskapable krop. 
Samtidigt er det de fra normen afvigende kroppe; kvinder, queers, racegjorte kroppe og kroppe med funktionsvarians, der går forrest i kampen for miljøretfærdighed, imod undertrykkelse af mennesker og natur. 

Vi ønsker at at se kroppe fra forskellige arenaer, blandt andet den politiske, filosofiske og biologiske. 
Vi vil gerne åbne op for kropsforståelsen og stille spørgsmålstegn til herskende idealer for kroppe; udfordre den binære verdensforståelse og promovere mangfoldighed frem for monokultur. Idet vi ønsker mange forskellige vinkler på krop i relation til andre kroppe og til naturen, har vi brug for dit bidrag! Bidraget kan være alt fra politiske tekster, personlige historier, digte, foto, tegninger – i sin essens alt der fungerer på tryk.

Bidrag til zinet kan sendes til victoria@noah.dk, med deadline d. 22. maj.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!