Tema: Energiforsyning og klima

Omstilling af energiproduktionen – hvad skal støttes?

Historien om Danmark som et grønt foregangsland holder desværre ikke længere, for det danske eksempel for omstilling til vedvarende energi kan ikke kopieres af andre lande uden fatale konsekvenser for klima og biodiversitet. Fast biomasse udgør i Danmark mere end halvdelen af den såkaldt vedvarende energi, skønt vi ikke selv har særligt meget skov. Mere end halvdelen af det træ, der brændes af i danske kraftvarmeværker, er importeret især i form af træpiller fra de baltiske lande. Hverken emissionerne eller den reducerede kulstofbinding, når udenlandsk skov fælles, tæller med i det danske klimaregnskab. Læs mere i “Ærligt klimaregnskab for energisektoren”.

“Danmark er det land i verden, der har det største forbrug per indbygger af importerede træpiller i energiforsyningen. Stor-skala brug af biomasse bør slet ikke klassificeres som en vedvarende energikilde, eftersom den afbrændte biomasse ikke kan gendannes hurtigere eller bare i takt med, at den bruges. Derfor bør alle tilskud til biomasse fjernes og i stedet gives til energibesparelser og ægte grønne teknologier”.

Bente Hessellund Andersen

{"preview_thumbnail":"/sites/default/files/styles/video_embed_wysiwyg_preview/public/video_thumbnails/qtNrBj7eBwc.jpg?itok=Us1z4Ing","video_url":"https://www.youtube.com/watch?v=qtNrBj7eBwc","settings":{"responsive":1,"width":"854","height":"480","autoplay":1},"settings_summary":["Embedded Video (Responsivt, autoplaying)."]}

Baggrund

Den danske omstilling kan ikke kopieres

Danmark er det land i verden, der har det største forbrug per indbygger af importerede træpiller i energiforsyningen. Og i absolutte tal ligger kun England højere med hensyn til afbrænding af importeret biomasse. NOAH mener ikke, at stor-skala brug af biomasse bør klassificeres som en vedvarende energikilde, eftersom den afbrændte biomasse ikke kan gendannes hurtigere end den bruges, hvilket ifølge Det Internationale Energiagentur IEA er en forudsætning for at en energikilde kan betegnes som vedvarende.

Alle EU-lande skulle ved udgangen af 2018 have indsendt et udkast til deres nationale energi- og klimaplan (National Energy and Climate Plan, NECP) til EU-Kommissionen. European Climate Foundation har maj 2019, i rapporten ‘Planning for Net Zero’, kigget de europæiske landes foreløbige nationale energi- og klimaplaner  efter i sømmene. Planerne skal føre til netto “nul” emissioner i 2050. Netto”nul” dækker over, at de emissioner, der stadig vil være i 2050 skal modsvares af binding af kulstof fra atmosfæren i jord og planter. Og i den forbindelse kan stor satsning på biomasse virke modsat hensigten.

Her bliver Danmark sammen med 5 andre lande (Estland, Kroatien, Portugal, Holland og Sverige) fremhævet som lande, der har en “moderat ambition” for at opfylde målene i EU’s 2030 plan om at emissionerne skal være begrænset med mindst 40 % og at andelen af vedvarende energi i energisystemet skal være mindst 32 % (i forhold til referenceåret 1990). (Lithauen er det eneste EU-land med en højere ambition).

Samtidig bliver Danmark, sammen med Estland, Holland og Finland, fremhævet som eksempler på lande, der sætter så stor lid til biomasse i energi- og klimaplaner, at det kommer til at lægge massivt pres på økosystemerne. Derudover påpeges det, at landene (med undtagelse af Estland) i deres planer forudsætter import af biomasse, og at de har lidt eller ingen information om bæredygtigheden af deres forbrug.

I relation til biomasse konkluderer rapporten, at høje mål for vedvarende energi hverken kan eller bør opnås på bekostning af økosystemer, da det simpelthen leder til kontraproduktive effekter i form af øgede emissioner i andre sektorer og/eller andre lande og mindsket biodiversitet.

Seks milliarder kroner kunne have været anvendt til udvikling af ægte grønne teknologier

Afbrænding af biomasse i energiforsyningen er fritaget for både energiafgifter og CO2-afgifter – udelukkende begrundet i den påståede – men ikke reelle – CO2-neutralitet.  

Forskellen på afgifter på hhv. kul og biomasse (2018):

Afgifter	Energiafgift	CO2-afgift	NOx-afgift
Kul kr/GJ	55,3	16,4	0,5
Biomasse kr/GJ	0	0	0,5
	Samlede afgifter
I alt ved kul kr/GJ	71,7
I alt ved biomasse kr/GJ	0,5

Kilde: https://www.pwc.dk/da/publikationer/2017/pwc-afgiftssatserne-2017-2018.pdf

Energiselskabet E.ON har beregnet, at den danske statskasse i 2015 og 2016 hvert år gik glip af afgifter for seks milliarder kroner, der kunne have været anvendt til udvikling af ægte grønne teknologier. Til sammenligning er der i energiforliget af 29. juni 2018 kun afsat ca. 0,5 mia. kroner af de offentlige finanser i 2019 stigende til ca. 2,8 mia. kroner i 2025 til samtlige nye tiltag i de kommende år.

Hurtig udfasning af biomasse og indfasning af ægte grønt energiforbrug

Mange års favorisering af biomasse har ført til, at store investeringer er låst fast i kraftvarmeværker, der er opført på et fejlagtigt grundlag. Men af hensyn til klimaet bør biomassen hurtigt udfases - også selv om det giver en ekstra omkostning for energiselskaberne, der i sidste ende må betales af forbrugerne.

Først og fremmest bør der sættes ind med energibesparelser. Og i relation hertil har EU’s klima- og energipakke sat et mål om, at energien skal anvendes mindst 32,5 % mere effektivt i 2030 end i 1990. Og også her har Danmark et problem ifølge den undersøgelse European Climate Foundation har gennemført i rapporten ‘Planning for Net Zero’. Her får de danske planer for effektivt forbrug af energi dumpekarakter - hvilket nok vil komme som en overraskelse for de fleste danskere.

I stedet for fortsat at friholde biomassen for energi- og CO2-afgifter bør staten derfor yde støtte til hurtig udfasning af biomassen og indfasning af ægte grønne energiformer samt langt større støtte til energibesparelser, varmelagre og tiltag, der kan fjerne forbrug fra spidsbelastningstidspunkterne. Støtte til borgernes egenproduktion bør genindføres, da det bidrager til hurtig etablering af vedvarende energi.

Der er formodentlig omkring 6 mia. årligt at tage af.

Klimarådet  påpeger det problematiske i at - selv om forbrug af kul, olieprodukter, naturgas og elektricitet er afgiftsbelagt i Danmark - så er biomasse fritaget, og afgiftsfritagelsen gælder uanset, om der er tale om biomasse brugt i kraftvarmeværker, virksomheder eller private husholdninger. Klimarådet anbefaler, at der bør gennemføres en reform af afgifts- og tilskudssystemet på energiområdet, hvor biomasse ikke gives særlige undtagelser. Klimarådet understreger, at afgifter og tilskud bør udformes primært med henblik på at reducere CO2-udledningen.

Der er kommet opmærksomhed på, at kravet om samproduktion af elektricitet og varme har været en drivende kraft i forhold til den hurtige introduktion af biomasse, fordi det har været vanskeligt at levere fjernvarme, hvis energien kommer fra f.eks. vind og omvendt vanskeligt at levere el, hvis energikilden er f.eks. geotermisk varme. Kravet om samproduktion har været indført for at give en effektiv energiforsyning, men har desværre haft den meget negative sideeffekt, at man ukritisk har erstattet kul med træ. Kraftvarme-kravet blev sidste år fjernet i de mindre fjernvarmeværker, men er ulykkeligvis bibeholdt i de centrale værker. Klimarådet skriver i den forbindelse: “Spørgsmålet er, om det ud fra et klimaperspektiv er på tide at ændre kurs og dermed også justere på de fordelagtige rammevilkår, som biomassen er underlagt.” Klimarådet konkluderer i rapporten, at udover en afgiftsreform, der eliminerer biomassens favorisering, bør reguleringen af fjernvarmeforsyningen ændres, så de vedvarende energiteknologier får lige indbyrdes konkurrenceforhold. Dette omfatter bl.a. udfasning af kraftvarmekravet.

Lovgivning og planer på området

Negativt: Energiaftalen vedtaget 29. juni 2018 cementerede tilskud til biomassen.  Aftalen havde tilslutning fra alle folketingets partier, inklusive Alternativet og Enhedslisten, der traditionelt har haft en kritisk holdning til biomasse i energiforsyningen (jfr. f.eks. Søren Egge Rasmussens argumenter for at indføre en afgift på biomasse anvendt til fjernvarme og i stedet udbygge vind, solceller og geotermi).

Ingen partier har en politik, der peger på hurtig udfasning af biomasse for at bane vejen for reel vedvarende energi, selvom partier på begge fløje i princippet er enige om vigtigheden af at binde atmosfærisk kulstof i jord og planter.

Positivt: Et lille plaster på såret er dog, at energiaftalen også afspejler en gryende erkendelse af, at biomasse ikke er en varig løsning, idet man har forsøgt at gøre det lidt mindre attraktivt at bruge biomasse frem for andre løsninger.

Efter vedtagelsen af energiaftalen har Folketinget besluttet at udfase et særligt tilskud til biomassestrøm på 15 øre pr. kWh for alle eksisterende biomasseværker, når de er afskrevet. Dette er sket efter krav fra EU-lovgivning.

Nye værker etableret efter 1. april 2019 (evt. forlænget til januar 2020) får mindre direkte støtte til at producere strøm på biomasse som resultat af EU-lovgivning.

Hvad mener partierne

Opsummerende efter internetsøgning på partiernes hjemmesider, er Enhedslisten, Alternativet, Socialdemokratiet og Radikale ganske kritiske overfor biomasse. Alle de nævnte partier mener, at biomasse skal udfases. Ingen af partierne i blå blok eller SF har fokus på dette.

Alternativet og Enhedslisten udtrykker eksplicit, at der skal lægges afgifter på biomasse. Alternativet har sat beløb på: 7,2 mia kr over 4 år.

Da webavisen Ingeniøren undersøgte partiernes holdning til at fjerne kraftvarmekravet med henblik på at undgå biomasse ved omstillingen af de sidste centrale værker (Esbjerg, Aalborg og Odense) var alle partierne i rød blok enige om, at der skulle findes en løsning og DF ville gerne kigge på det. Det lykkedes ikke for Ingeniøren at få et svar fra nogen af regeringspartierne eller energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Partierne i blå blok har gentagne fremhævet energiaftalen fra juni 2018 (som NOAH har kritiseret i artiklen Klimaskadelig biomasse subsidieres frem til 2025). Eksempelvis Venstre er meget tilfredse med denne aftale, og hævder, at de med den har “sikret, at Danmarks grønne førerposition fastholdes”. Biomasse problematiseres ikke af venstre - tværtimod er dansk kedelteknologi til afbrænding af biomasse blandt de teknologier, som danske handelsdelegationer har promoveret som et led i det Venstre, i deres politik for energi og klima, beskriver som en nødvendighed, at: “Danmark igennem internationale partnerskaber [skal] skubbe på den grønne omstilling over hele verden.” NOAH mener, at en sådan promovering af en fejlslagen dansk energipolitik er stærkt kritisabel.