Energistrategi Energispareplan uden besparelser

I december 2004 fremlagde regeringen sin energispareplan, der skal danne grundlag for den kommende energistrategi frem mod 2025. Regeringen vil fremlægge energistrategien inden den 1. marts 2005.

 Ifølge den fremlagte energispareplan ser den overordnede målsætning for regeringens energispareindsats således ud:

- mål for energibesparelsesindsatsen fra 2006-2012 er i alt 6 procent af det nuværende energiforbrug eksl. transport eller 1 procent pr. år.

- mål for energibesparelsesindsatsen frem til 2025: energiforbruget hos forbrugerne eksl transport fastholdes på det nuværende forbrug

Udgangspunktet er en forventning om, at energiforbruget uden de målsatte besparelser vil stige med ca. 1 procent årligt indtil 2010,  faldende till 0,5 procent årligt til 2030. Energibesparelsesindsatsen går med andre ord udelukkende ud på at undgå, at energiforbruget stiger som følge af den forventede vækst, men et reelt fald i forhold til det nuværende energiforbrug er slet ikke på dagsordenen. En bæredygtig udvikling på energiområdet vil tværtimod kræve faktiske reduktioner i energiforbruget på 1 procent årligt i mange år frem, således at energiforbruget bringes ned på 1/3 af det nuværende inden midten af dette århundrede.

Overordnet set mener NOAH at:

• De opstillede mål er forbløffende lidt ambitiøse set i forhold til de energipolitiske udfordringer, som opridses i starten af handlingsplanen. Her omtales bl.a., at vi skal mindske afhængigheden af de fossile brændsler samt stræbe imod kraftige reduktioner af udledningerne af drivhusgasser.

• Målsætningen bliver endnu mere absurd, hvis den ses i forhold til de potentialer, der opridses i handlingsplanen. Her fremgår det, at der er et privatøkonomisk potentiale for energibesparelser på hele 42 procent allerede frem til år 2015. Herudover gør handlingsplanen intet forsøg på at kortlægge de samlede potentielle muligheder for energibesparelser og energieffektivisering.

• Det er ydermere dybt kritisabelt, at energisparehandlingsplanen fuldstændigt forbigår transportområdet, som allerede i 2003 stod for 28,5 procent af de samlede CO2-udledninger. Denne andel forventes tilmed at stige i de kommende år.

De økonomiske udgangspunkter for planen er efter NOAH’s mening både løse og dybt problematiske.

1. Der er ikke gjort noget forsøg på at lave en egentlig prognose for energiforbrugets vækst i de forskellige sektorer af samfundet. I stedet er benyttet er mekanisk og (også ifølge handlingsplanen) meget usikker fremskrivning udelukkende baseret på den økonomiske fremskrivning i Finansredegørelse 2004.
2. I beregninger over de økonomisk attraktive besparelsesmuligheder er brugt en kalkulationsrente på 6 procent, hvilket bl.a. betyder, at det privatøkonomiske besparelsespotentiale bliver langt større end det samfundsøkonomiske potentiale. Valget af en så høj kalkulationsrente betyder på jævnt dansk, at man tillægger investeringerne i energibesparelser en meget lille værdi for den næste generation. Altså for dem, som skal bære både de miljømæssige og de økonomiske omkostninger ved, at vi ikke udnytter de tilgængelige besparelsesmuligheder. Samtidig bruges der nogle meget optimistiske forudsætninger for brændselsprisernes udvikling. Bl.a forventes olieprisen af falde til 22 $ pr. tønde og så stige jævnt til 29 $ i 2030. Lige i øjeblikket ligger olieprisen på ca. 40 $ pr. tønde, og mange uafhængige eksperter forventer, at olieprisen kan stige voldsomt i løbet af de næste 2-3 årtier på grund af faldende forsyningssikkerhed på oliemarkedet.
3. Den snævre rentabilitetsbetragtning, som bruges i spareplanen, tager ingen hensyn overhovedet til de store samfundsøkonomiske problemer, som vi vil begynde at se i løbet af de kommende årtier, såvel på grund af den globale opvarmning som de stigende priser på fossil energi. Vi har allerede oplevet de første spæde tegn på, hvad den globale opvarmning kan medføre af ekstra udgifter for samfundet på grund af hedebølger, oversvømmelser og stormskader i et hidtil uset omfang. Dette burde give anledning til et helt andet økonomisk perspektiv end det, handlingsplanen lægger op til.
4. Handlingsplanen prioriterer lave energiregninger som et af grundprincipperne for energispareindsatsen. Dette er en yderst kortsigtet strategi, som vil gøre det meget vanskeligt at iværksætte de nødvendige ændringer i energiforsyningen med det formål at reducere afhængigheden af de fossile energikilder væsentligt. Det vil betyde store problemer med at reducere udledningerne af CO2, og det kan på lidt længere sigt betyde voldsomt stigende energipriser, hvis vi for sent får frigjort os fra olieafhængigheden.

Herudover indeholder energispareplanen ingen mål overhovedet, når det drejer sig om at effektivisere selve energisystemet, men handler udelukkende om forbrugsleddet. Dette er så meget mere bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at flere analyser har vist, at der netop her er meget store besparelser at hente.

Overordnet må man sige, at den fremlagte energisparehandlingsplan er langt mere bagstræberisk end fremsynet. Den er fuld af fine ord og stor retorik, men indholdsmæssigt halter den uendelig langt bagud for den virkelighed, vi befinder os i. Denne såkaldte plan vil gøre det yderst vanskeligt for Danmark at skære føleligt ned på udledningerne af drivhusgasser og på længere sigt omstille energiforsyningen til ikke fossile energikilder.

Referencer:

Læs mere om handlingsplanen for energibesparelser på Energistyrelsens hjemmeside. Her kan planen samt en baggrundsrapport også downloades som pdf-filer.